Måletekniker

 

Winther Mould Technology søger erfaren måletekniker

 

Om stillingen

Til vores klimastyret målerum søger vi en erfaren måletekniker, som vil få ansvar for sit helt eget område med stor indflydelse på opgavernes prioritering og udførelse.
Med en central rolle i kvalitetssikringen af vores formgivende ståldele, er du med til at sikre Winther Mould Technologys garanti for 100% ombyttelige reservedele. Du vil derfor få en bred berøringsflade til alle områder i virksomheden.

 

Om virksomheden

Winther Mould Technology A/S er en velrenommeret, højteknologisk virksomhed med 36 medarbejdere. Virksomheden er ordreproducerende med fremstilling af avancerede støbeforme til plast, med speciale i Medical Devices og tekniske emner.

 

Kvalifikationer

Ved evaluering af ansøgere, vil der blive lagt vægt på følgende:
Du har erfaring med programmering og opmåling på 3D CMM maskine og gerne med Rational DMIS målesoftware.

Som person er du:
• Kvalitetsbevidst
• Omhyggelig og struktureret
• Team player med godt drive
• Positiv med godt humør

 

Attraktiv virksomhed med godt arbejdsmiljø

Hos Winther Mould Technology A/S vægtes medarbejdertrivsel højt, og de fleste ansatte har høj anciennitet. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn inkl. pension og helbredsforsikring.
Du tilbydes rig mulighed for personlig og faglig udvikling, spændende udfordringer og gode muligheder for selv at præge din arbejdsdag.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Send venligst ansøgning samt CV, senest 24. september til: cch@winther.com
For mere information om stillingen kontakt venligst Stig Jensen på: 2029 5021